Om himlens farve

Spørgsmålet

Hvorfor er himlen blå? (Altså ikke i dag)

Kys, Trille


Det korte svar

Det er atmosfærens skyld. Den spreder det blå lys ud over det hele.

Gå til brevkassen

Baggrundsviden fra encyklopædien

Læs eventuelt lidt om spektrer i encyklopædien her:

Spektrum

Det lange svar


Det hele skyldes lysets bølgelængde

åh Trille, jeg elsker dig for at stille mig dét spørgsmål (det kan jeg godt skrive, for Trille er min ven)!

Ok, hør her:

Solens lys består (bogstaveligt talt) af alle regnbuens farver. "Farver" er i virkeligheden lyspartikler (fotoner), som er bølger (elektromagnetiske, faktisk, men det er ligegyldigt lige nu) med forskellig bølgelængde.

Hvis fotonen har en lang bølgelængde (som store bølger på havet), er de i den røde ende af lysspektret.
Hvis fotonen har en kort bølgelængde (som små krusninger på søen), er de i den blå ende af lysspektret.

image hover
Farver: Solen lys er en blanding af lyspartikler med forskellige bølgelængder, og dermed forskellige farver.

image hover
Spektrum: Hvis man ordner lyspartiklerne efter deres bølgelængde, fås et spektrum. Synligt lys er kun en lille del af spektret.

Atmosfærens partikler spreder lyset

Og nu kommer det:

Når lyset fra Solen kommer ned igennem Jordens atmosfære — altså luften — rammer fotonerne luftpartiklerne (atomer og molekyler), og nogle af dem ændrer derfor retning.

Men det er sådan, at jo kortere bølgelængde (altså jo mere blå), jo større chance er der for at ændre retning. Og derfor bliver de blå fotoner spredt ud over hele himlen, mens de røde fotoner slipper nogenlunde uhindret igennem.

Himlen er altså blå, fordi det blå lys bliver spredt MERE ud over himlen end det røde.

image hover
Lysspredning i atmosfæren: Jo kortere bølgelængde, jo større chance (eller risiko, om du vil) har en lyspartikel for at ændre retning.

Solnedgange

Og her kommer en bonusinfo:

Uden atmosfæren ville Solen være hvid at se på, men når en del af de blå fotoner filtreres fra, er den mere gullig at se på. Jo længere nede på himlen Solen står — altså om morgenen og om aftenen — jo mere luft skal lyset passere før det når dine øjne. Dvs. jo mere blåt lys bliver der filtreret fra, og derfor ser Solen rødere og rødere ud, jo tættere den er på at gå ned.

Og af samme grund ser en fuldmåne der hænger lige over horisonten varm og blød ud, mens en fuldmåne der står højt på himlen ser "kold" ud.

image hover
Solnedgang: Jo længere nede på himlen Solenb står, jo mere atmosfære skal dens lys igennem, så jo større sandsynlighed er der for at især det blå lys filtreres fra.

Regnbuer

Og her kommer lige nok en bonusinfo:

Når Solen lys rammer regndråber, bliver de kastet tilbage og spredt, og da farven bestemmer præcis hvor meget de spredes, bliver fotonerne lissom delt op og "skilt ad "alt efter deres farve. Står man med Solen i ryggen og kigger på et regnskyl, får man Solens adskilte farver lige i bærret.

Dét er en regnbue.

Kærlig hilsen Peter

image hover
Regnbue: En regnbue er simpelthen et spektrum af Solens lys..