…men Hans Diller lever

Siri Hustvedt: Den Flammende Verden

• Romanen
  • Nærmest definitionen på intellektuel litteratur, men tilpas intelligent skrevet til at det ikke bliver for prætentiøst.
  • Namedropping af kunstnere, kunstretning, filosoffer, forfattere, …
  • Velskrevne personer, med meget forskellige karakterer, og forskellige ting de lægger mærke til og vægt på. 
    • Sweet Autumn Pinkney
      • Går helt amok i alternative, esoteriske, new-age energibane-babbles.
      • P kunne godt lide hende, M og J syntes hun var for karikeret. 
  • Hovedpersonen Harry Burden er interessant beskrevet, både tiltrækkende og frastødende. Hun stykkes på spændende vis efterhånden sammen af forskellige personers betragtninger.
• Titlen
  • "The Blazing World" er oprindelig en satirisk, science fiction-agtig roman skrevet af Margaret Cavendish i 1666, om en utopisk verden der tilrejses gennem Nordpolen. En kvinde kommer til denne verden og bliver kejserinde over et rige bestående af talende dyr, og organiserer en invasion af hendes egen verden.
• Mærkeligt at H ikke laver en tydeligere forbindelse mellem sin kunst og hvad hun vil.
• Lidt skuffende slutning — forventede lidt mere drama.
• H synes i virkeligheden hellere at ville beholde rollen som martyr, end egentlig at ville slå igennem 
• Gad vide om Hustvedts mening er at vise, om kvinder kan hvad de vil, men står i vejen for sig selv?

Isaac Asimov: Stålhulerne

• Efter 30 sider: virker lidt banal, her  små 50 år efter udgivelsen.
• Vinder lidt, men er stadig temmelig dilettantisk skrevet.
• Menneskene er urealistisk u-nysgerrige. 
• Dårlige forudsigelser
  • År 3000? 5000?
  • En megaby på 20 mio. 
  • Verden kan max holde 8 mia.
  • “Hvis det bliver en dreng”
• Han lo s. 202
• Dårlig fysik
  • p. 28: “…hvor mange megawatt atomreaktorerne producerer i timen.”
• Techno-babble
  • Positronhjerne
  • Den polariserede molekyleoverflade
  • Det subæteriske video-niveau
  • Trimensional personificering

Sophus Helle & Morten Søndergaard: Gilgamesh

• Fede sætninger
  • Men nu taler du som en slapsvans.
  • Som om jeg ville gifte mig med dig.
  • Enkidu […] rev Himmeltyrens lem af og smed det i hovedet på hende.
  • Ninshuluhhatumma, Underverdenens rengøringskone.
• Uta-napishti advares af guden Ea om at der kommer en flodbølge (fordi menneskene er blevet for mange, og larmer for meget).
  • Bygger et skib og lader alle vildmarkens dyr og udyr stige ombord.
  • Svarer til Noah, som af kreationister dateres til ca. 2300 f.Kr., hvor Gilgamesh er fra ca. 2100 f.Kr., mens historikere har bestemt Biblen til først at være nedskrevet omkring 1200–900 f.Kr.
  • Men der er arkæologisk evidens for en oversvømmelse nær Shuruppak omkring år 2800 f.Kr. Se her.
• Enkidu bliver syg og dør; Gilgamesh kommer sig aldrig over sorgen.
• Om eposset
  • Denne oversættelse er primært baseret på den standardbabylonske version, men indeholder elementer fra andre udgaver (oldbabylonsk, ugaritisk, hittitisk), hvilket giver hvad tyske filologer — som f.eks. Hans Diller — omtaler som "eine Gilgamesch-Harmonie".
  • Originalen er fuld af ordspil, som f.eks. da Ishtar prøver at forføre gartneren Ishullanu og beder ham rører hendes burdatu, hvilket både betyder vagina og dadel.
  • Gilgamesh er rastløs; står aldrig stille, vil hele tiden videre, opnå noget større, ødelægge noget mere, og kan ikke forklare hvorfor.
  • Byer i oldtidens babylon var meget vigtige; havde hver deres guder; folk så sig ikke som samere eller babylonerne, men som borgere i Uruk, Nippur, Babylon, …
  • Ikke kun Gilgamesh, men også de "rigtige" guder som Enlil (der skaber Flodbølgen), er ikke så forskellige fra mennesker, men tænker irrationelt og handler impulsivt.
  • Hvad "Stenvæsenerne" repræsenterer, har der være mange teorier om, bl.a. et "varp-anker", som man bruger til at kaste i vandet foran en båd, og så trække sig frem. Gilgamesh smadrer dem, og bruger stager i stedet.
  • Eposset blev genopdaget efter et par årtusinder af filologen George Smith, som i sin begejstring efter sigende skulle have smidt tøjet og løbet  nøgen gennem museet.

Brett Easton Ellis: Under Nul

• God læsning, men meget lig hans andre bøger. 
• Man kan ikke relatere til nogle af personerne, men det er heller ikke meningen. 

F. Scott Fitzgerald: Den Store Gatsby

• Delvist en allegori over Fitzgeralds eget liv: Han blev som ung forelsket i flapperen Zelda, som dog ikke ville have ham før han havde bevist sit værd (i penge). De levede efterfølgende et dekadent omend miserabelt liv. Da Zelda havde født sin datter sagde hun, som Daisy, at hun håbede hun blev dum og smuk. 
• Meget velskrevet; en fornøjelse at læse. 
• Efter et stykke tid (~1/3) begyndte jeg dog at miste interessen lidt, da jeg havde svært ved at relatere til den overklasse som persongalleriet består af. 
• Godt halvvejs inde begynder der at ske noget interessant; Gatsby mister lejlighedsvis fatningen. 
• s. 81: Da vi kørte over Blackwell's Island, passerede en limousine forbi os, ført af en hvis chauffør, hvori der sad tre moderigtige negre, to unge mænd og en pige. Jeg lo højt da deres æggegule øjeæbler rullede mod os i hovmodig rivalisering.
• Morten
  • Ekstrem banal, grænsende til lægeroman, men speciel på den måde, at den aldrig ville kunne være skrevet i dag, da figurerne .
  • Dog fascinerende hvordan Fitzgerald overhovedet ikke forholder sig til moral; et menneskeliv var intet værd, i hvert fald ikke et menneskeliv der ikke tilhører overklassen.

Günther Grass: Bliktrommen

• Ekstremt opbygget, muligvis pga. oversættelsen fra tysk, med sætninger som "Bærende den ham af hans formodede fader givne bog, …"

Peter Adolphsen: Rynkekneppesygen

• Et mikroskopisk rumvæsen kommer til Jorden og får folk til at blive eksponentielt mere liderlige og rynkede, for til sidst at eksplodere.
• Ekstremt sjov. Første del er "realistisk", mens anden del stikker af i lidt for utrolige sammentræf for at få plottet til at hænge sammen. Men nok en parodi på fantastiske TV-serier ol.
• Manglede lidt en dybere mening, dog.

Svend Aage Madsen: Mellem himmel og jord

• Sammenhængende noveller om interpersonelle relationer

Louis-Ferdinand Céline: Død På Kredit

• Alle var vilde med bogen.
• Udkom i 1936, året efter Blixens "Syv Fantastiske Fortællinger", men står i skarp kontrast hertil, med sit vulgære og meget hverdagsagtige sprog.
  • Pik, fisse, lort, bræk, onani, menstruation, sæd, …
  • "Min far, han …" og lignende dobbelt-
  • Tusindvis af udeladelsesprikker. Tekst i datid, men med pludselige udbrud i nutid.
• Céline hænger ud / gør grin med alle klasser og racer. Også med sig selv. 
• Céline blev hyldet af alle beat-forfatterne.
• Uddrag
  • Jeg gik ind på et lokum for at hygge mig… Jeg hev lidt i organet. 
  • s. 105: 2.5 sider om brækorgie
  • Vejret begyndte at blive bedre, vi var kommet gennem vinteren… Den var gået med spadsereture, idræt og cross-country, og pikspilleri. 
  • Sig at jeg er rejst! Jeg rejste i forgårs! Jeg kommer ikke tilbage!… Til Canada! at jeg bliver der hele sommeren! At jeg jager væsler! zobel! kongefalke!

Karen Blixen: Syv Fantastiske Fortællinger 

Alle læste de to første noveller, og derefter en tredje valgfri.

"...Venner overalt i den Verden, som betyder noget."

Begejstringen gik fra ikke-eksisterende (Jeff) over minmalt/middelmådigt (Klaus og Morten), til ganske høj (Peter).

Morten og Klaus: "Jeg ville godt kunne skrive en universitetsopgave om bogen, men på et personligt plan vedkommer den mig ikke".

Peter: "Jeg rørtes meget af de menneskelige følelser, sproget, fortællemåden, …"

Jeff: "Fucking wanker."

Erich Maria Remarch: Intet Nyt Fra Vestfronten

Lange skildringer af ting som jeg tror man skal have været soldat for at kunne finde på, f.eks. 

- Jorden; forholdet mellem soldaten og jorden, som han presser sit ansigt ned i. 

- Toiletvaner

Jens Blendstrup: Slagterkoner og bagerenker

p. 22: Jørgen er ikke tilfreds med bogen, der står ingen steder om Lech [Walesa] var elmontør eller decideret elektriker. 

Jan Sonnergaard: Forskellige bøger

• Læste:
  • Radiator
• Sonnergaards problem er, at hans projekt med tiden fortoner sig. Starter samfundskritisk, omend karikeret, i Radiator, men løber ud ad en fantastisk tangent. I bund og grund handler det nok om, at han har været fuld det meste af tiden.

H. P. Lovecraft: Forskellige myter

• Læste:
  • The Call of Cthulhu
  • The Whisperer in the Darkness
  • Michel houellebecq: "H. P. Lovecraft: Against the World, Against Life"
• Lovecraft
  • Skrev 100.000 breve, nogle 30-40 sider lange, digte, bidrog til andres bøger, egne bøger, "great texts".
  • Fra 1908 (18 år) og ca. ti år frem, lavede Lovecraft intet, og talte kun med sin mor. Blev gradvist bedre de sidste fem år.
  • Ingen så nogensinde Lovecraft have vredesudbrud, græde eller grine højt.
  • Igennem flere år bar han altid en lille flaske cyanid på sig.
  • Var splittet (?) mellem at ville være en gentleman, og ikke at ville please nogen.
  • Prøvede aldrig at inkassere debit.
  • Mødte Sonia Greene i 1922, hun tog initiativ til alt, men han blev forelsket og positiv. Hun underholdt ham, men da hun mistede sit job var han nødt til at søge. Det var dog umuligt for ham at finde noget, og her spores for første gang racisme mod alle immigranterne der havde lettere ved at finde deres plads. Hun flyttede efter job, han ville ikke følge efter, de blev skilt, han flyttede hjem til sin tante.
• Novellerne

  • Klassisk horror/weird stories (eg Richard Matheson): banal start, små sprækker titter frem, ondskaben entrer.

    Lovecraft: lige på og hårdt.

  • Matheson får alle, fans eller ej, interesseret i at vide hvad der vil ske. Lovecraft vælger sine læsere ud fra starten. Det utrolige er, at han selv efter sådan en åbning formår at opretholde narrativet på et stadigt stigende spændingsniveau.
  • Lovecraft har intet problem med at slå sine hovedpersoner ihjel.
  • Lovecrafts værker har ét mål: at bringe læseren til et stadie af fascination. De eneste sindstilstande han er interesseret i er forundring, og frygt.
  • I alle hans værker er der kun to gange en kvindelig karakter. Emnerne sex og penge undgås fuldstændig (flere kritikere tilskriver ham diverse sexsymboler og latent homosexualitet, men intet i hans breve eller liv understøtter dette).
  • Lovecrafts hovedpersoner — især de senere — er bevidst "flade"; deres eneste funktion er at opfatte. 
  • Gør meget brug af beskrivelser af lyde.
  • Stor beundrer af naturvidenskab og matematik. Utallige referencer til topologi, arkæologi,  forskellige tidsaldre, rumtidskontinuet.
  • Desuden meget nøjagtige beskrivelser af arkitektur.
• Lovecrafts forfatterskab
  • Generel begrundelse for horrorgenren: Livet er smertefuldt og skuffende. Vi behøver en kraftig ["supreme"] modgift mod alle former for realisme.
  • Lovecraft gav gladeligt gode råd (overbrug ikke adjektiver som monstrøs og unævnelig) og ideer til andre forfattere.
  • Nægtede at sælge ud.
  • I et brev til redaktøren af Weird Tales hvortil han submitter fem historier skriver han at hvis ikke de to første behager, er der ingen grund til at læse de tre sidste; hvis ikke de kan blive accepteret uden at revidere nogetsomhelst, "ned til sidste semikolon og komma", vil han taknemmeligt acceptere afvisning.
  • Nægtede at skrive teksterne på maskine, sendte beskidte krøllede papirer, vedhæftede tidligere afvisninger, gjorde for at mis-behage.
• Lovecraft og racisme
  • Racismen blev meget udtalt, udover hvad der var normalt for folk af hans klasse.
  • Bifaldt racesegregation i Syden (skrev til tanten "de kan ikke lade niggere bruge stranden — kan du forestille dig fornuftige folk bade ved siden af en flok chimpanser?").
  • Beskrev de italo-semitico-mongolide som monstrøst, stinkende, viskøst slim der gled ind og ud af sprækker og døråbninger (p. 106).
  • Advokerer brug af cyanidgas for st komme af med dem.
  • Var en overgang fascineret af Hitler, men tog ham senere for en klovn.

John le Carré: Spionen Der Kom Ind Fra Kulden

• Fra bogen
  • Leamas slog jakkekraven op om ørerne…
  • S. 22: Han lo sagte for sig selv.
  • S. 38: …hun fik et veritabelt anfald af St. Veitsdans. 
• Peter: Kunne godt lide den, blev overrasket, men åbenbart fordi jeg havde misset noget i starten
• Morten: Urealistisk, for mange ting der skulle passe sammen for at plottet fungerede
• Generelt anerkender vi den for at være den første af sin slags, men den holder ikke rigtig i dag

Peter Madsen: Historien Om Job

• Skuffende. Den eneste forklaring på hvorfor onde ting sker for gode mennesker er, at de nok alligevel ikke var så gode. Duh… hvorfor får børn så knoglekræft? Hva?

Virginia Woolf: Til Fyret

• Forord af Merete Pryds Helle lyder som en danskopgave i folkeren:
• Woolf's biografi, beskrivelse af bogens opbygning, resumé, analyse af nøgleelementer. Til gengæld giver hun en opskrift på Bœuf en Daube.
• Tanker fremfor handling. 
• Personerne skifter mening halvvejs gennem sætninger. 
• S. 66: Så […] havde hun […] leet og leet, leet næsten hysterisk […]. 
• Komplekse sætninger, mange indskudte.
• Denne spadseretur efter frokost
  • selvom Andrew var med
• hvad kunne den betyde, andet end at hun havde besluttet
  • med rette mente Mrs. Ramsay
    • og hun var meget, meget glad for Minta
• at sige ja til det søde menneske
  • som måske ikke var strålende begavet,
• men egentlig
  • tænkte Mrs. Ramsay
    • og opdagede, at James sad og hev i hende for at få hende til at læse videre om fiskeren og hans kone
• foretrak hun i sit stille sind langt fuksene frem for duksene
  • som skrev afhandlinger
  •  Charles Tansley for eksempel. 
• Middagen (Bœuf en Daube)
  • Dårlig stemning.
  • Mr. Ramsay synes han spilder tiden; han kunne i det hele taget have skrevet flere og bedre bøger, hvis han ikke havde stiftet familie. 

Aksel Sandemose: En Flygtning Krydser Sit Spor

• Romanen
  • >150 kapitler på godt 400 sider
  • Romanen udkom første gang i 1933 og blev i 1955 genudsendt i en ny og større udgave. 
  • "Nykøbing Mors" omkring 1910
    • Mange har genkendt deres eget hjemsted; notorisk folk fra Arendal, Tromsø og Viborg
• Generelt arrogant overfor modstandere af psykoanalysen. 
• En flygtning krydser sit spor: Begynde med slutningen: jeg slog engang er menneske ihjel. Han hed John Wakefield, og jeg dræbte ham en nat for sytten år siden i Misery Fields. 
• Drengen fra Jante: Arbejdsgiver Sandness en ond satan
• Jeg skriver ikke dagbog: Mangen en outcast fra Jante har levet mit liv før mig. 
• Faderen, sønnen og bedstefaderen: Han stemme var dyb og ligesom lidt hæs. 
• Olaf Tvillingesprøjte: Om øgenavne: Fælles-Katrine er jo meget udtryksfuldt. 
• Ål: Poul Himmelby pisser på smådrenge. 
• Børn og ejendomsret: Harald blev trukket omkring som en kalv, forhørt og trukket omkring igen, indtil han ikke kunne kende forskel på højre og et vognhjul. 
• Ideen om zoologi slået ihjel. Ingen sagde det var en dårlig ide, men konstant var der bare en stemning af, at hvis nogen på en eller anden måde hævede sig over andre — berettiget eller uberettiget — skulle de ned med nakken.
• Kommentarer til Janteloven (1955): ville egt. gerne have ændret ordlyden, men lader den stå da den nu er blevet så berømt. 
• "Når jeg allerede i mange år af og til er stødt på henvisninger til Janteloven uden kildeangivelse, fordi kilden anses for kendt, – så må jeg vel hellere lade de ærværdige stentavler i fred."
• s. 80: Drengen der lo. 
• De hellige sten: "Sagen kan ikke diskuteres med svagt begavede mennesker"
• Lykkelig barndom: "Hvad hedder du? Hvor gammel er du?", er det vigtigste spørgsmål som barn, og hænger ved mår man bliver voksen. 
• Arvesynden: Det er ikke let at tage arvesynden alvorligt. Men gør man det, opdager man også, at det slet ikke var Darwin, men derimod teologerne, der kom først med teorien om, at erhvervede egenskaber er arvelige. 
• Du tror måske ikke jeg ved noget om dig? Den værste trussel ever
• Forord til Espens bog: noget nedladende overfor troende. Senere, i "Præsten", mere moderat. Bad endda for den dræbte i Misery Harbor. 
• Espens bog: jeg vovede mig ind i hans favn og nikkede en skalle, jeg slog hårdt til, for jeg vidste med sikkerhed, at negerpander er tre tommer tykke, fordi de skal modstå de ultraviolette stråler i troperne. 
• Beskrivelser af semi-homoerotiske oplevelser, delvis i væmmelse, delvis i fascination. 
• De rigtige ting. Om hvad der i Jante anses for rigtigt og forkert. Moren blev sur, fordi hun ikke vidste at man måtte beholde sin hat på i våbenhuset. Og at alle får mæslinger, blev til at alle skal have mæslinger, hvilket gjorde moren nervøs da Espen ikke fik det. 
• I lære: Anna fra Søndergade var så grim, at det burde have været strafbart. Hun var middelhøj og havde et kolossalt kohoved, og hendes krop lignede en kort pølse. 
• Generelt ret realistisk beskrivelse. Jeg er i tvivl om hvor meget der er fiktion. 
  • Eks. Myter (s. 369): Han nævner tre sygdomme han husker, men siger, at det ene kan han faktisk ikke huske; det blev fortalt til ham. 
• Sladderens væsens: al sladder er sandhed – om den, som udspreder den. 
• Fadermorderen: Mens Espen var i Detroit, dræbte en dreng sin far, for at den skam ikke skulle overgå ham, at finde ud af morens elsker. Espen følge på samme måde overfor sine forældre, da rygtet gik at lillebroren Janus havde drukket øl. 
• En del kapitler om vigtigheden af at være noget særligt, men ikke for særligt, om at ville være ældre end man er, …
• Tre par bukser: forstår ikke Hamsuns skildringer af sult. Tror han snakker om en anden slags sult. Anerkendelse, erotik, …
  • Fik stjålet et par bukser, fik et par bukser, og stjal selv et par; "det viste sig snart, at der var en ondartet dyreverden i Lille-Jans bukser. 
• Eventyreren: "Bøsse" bruges som skældsord. 
• Ballade på Hotel Ækvator: Én trak hendes [Gule Lauras] skørter op, og en anden hældte øl i enden på hende. 
• Når jeg mindes denne periode, min sløvhed, passivitet, dumhed, ser jeg tydeligt for mig fyren Espen Arnakke, som var stukket af fra Jante, ikke for at sejre, men for at ingen skulle se ham falde. 
• Vi vil sidde ved pejsen igen i aften, og Espen er ikke død: Jeg måtte møde John Wakefield i en eller anden skikkelse. … John Wakefield sonede for hele Jante, …
• Halfway Mountain: bjerget er stort og har mange sider, men den som lå lænket på jorden, så kun Halfway Mountain fra det, hvor han lå. 

Morten Pape: Planen

Virkelig god.

Cyklede rundt på Amager hele dagen (Urbanplanen, Amager Fælled, vores gamle skole, Sundby Algård)

Orhan Pamuk: Det Hvide Slot

Om modsætninger ondt/godt, fremskridt/oprindeligt, herre/slave

Thomas Pynchon: Det dybe net

(Juletur til Lübeck)

Ekstrem fagnørdet over grænsen til det kedelige beskrivelse af internettets mørke afkroge. Givetvis bevidst, men den var et helvede at komme igennem. Derudover havde samtlige af personerne et urealistisk gennemtænkt og smart svar til hvad som helst. Ingen brød sig om bogen, og kun Peter læste den færdig, og dét kun overfladisk.

I stedet holdt vi tre mindre oplæg:

• Peter:

  Om "Undfangelsen" af Christian Jungersen og den beskrivelse af, hvorfor mennesker begår onde handlinger, og hvordan vores hjerne altid vil overbevise os selv om det retfærdige i disse gerninger, lige fra mobning til krigsforbrydelser. Bragte også "Sapiens — en kort historie om menneskeheden" af Yuval Noah på banen, med hans beskrivelse af hvordan menneske til alle tider har kunne overskue en flok af max ~150 individer; grupper større end dette vil splitte op, enten fysisk eller identitetsmæssigt.

• Jeff:

  Om Francis Ford Coppolas brug af appelsiner som virkemiddel i Godfather-trilogien. Stærke scener understøttes næsten altid af tilstedeværelsen af appelsiner, som er (var?) Siciliens nationalfrugt.

• Morten:

  Om Per Højholts "6512", en dagbodslignende roman, hvis sider kommer i alfabetisk isf. kronologisk rækkefølge. Eksperimenterende.

Dan Turèll: Vangede Billeder

Første gang denne form for eksperimenterende litteratur blev mainstream.

Harper Lee: Dræb Ikke En Sangfugl

• Man forstår ikke en anden, før man har set verden fra hans synsvinkel […] Før man har prøvet at krybe ind i hans hud.
• Jem skulle læse for Mrs. Dubose for at lære om mod, da Atticus mente at hun ar det 
• Elendig udtale i lydbog
  • Calpur'nia
  • Evil (Ewell)
  • Yosja (Joshua)
  • Meridi'an
• Sjove sætninger
  • I kirke med Calpurnia: "Den varme, bittersøde lugt af rene negre hilste os velkommen, da vi nåede kirkepladsen". 
• Foregangskvinde
• Emner
  • Baggrund og opvækst har betydning for hvordan man er og handler.
  • Det er vigtigt at prøve at sætte sig i andres sted; at prøve at se tingene gennem den andens øjne.
• Mr. Underwood skriver i sin avis om mordet på Tom at "det er en dødssynd at dræbe en sangfugl".
• Miss Gates, lærerinden, taler om hvor ond Hitler er, og at hun ikke forstår hvorfor han forfølger jøderne, men var selv all in for at Tom blev dømt skyldig. 

Michel Houellebecq: Kortet og Landskabet

• [‘welbek]
• Ryanair, p. 120+134
• Kunst og trivialiteter beskrives samtidigt. Måske for at vise hvor triviel kunsten somme tider er, måske fordi kunsten somme tider er i trivialiteterne. Måske begge dele. 
• En af dem [de tre firsårige damer] rakte hånden frem mod sit champagneglas, så faldt den ned på bordet; hendes bryst hævede sig under anstrengelsen. Da der var gået nogle sekunder, gjorde hun et nyt forsøg, hendes hånd rystede forfærdeligt, hendes ansigt var fortrukket af koncentration. Jed beherskede sin lyst til at blande sig. Selv tjeneren som stod nogle meter væk og overvågede handlingen med er bekymret blik, kunne ikke tillade sig at blande sig, denne kvinde var nu i direkte kontakt med Gud. Hun var sandsynligvis nærmere halvfems end firs år.
• Har gjort stærkt brug af Wikipedia (uden at citere)
• Titel. “Kortet er ikke landskabet”. Jo mere præcist et kort gengiver landskabet, jo bedre er det i princippet, men hvis det bliver for præcist, f.eks. 1:1 med alle detaljer, er det værdiløst.
• Houellebecq har ingen respekt for kunstanmeldere, i hvert fald ikke de som lægger selvopfundne meninger i værker.
• s. 243: Nobelpris i økonomi. 

Joseph  Conrad: Mørkets Hjerte

Noter under læsning:

• [Charlie Marlow om Romerne]: "De var ikke kolonister. Deres administration var plydring, og ikke andet, vil jeg tro. De var erobrere, og det behøver man kun brutal styrke til. Ikke noget at prale af, når man har den, for ens styrke er kun en tilfældighed, der opstår af andres svaghed."
  • Med denne ramme for fortællingen — at den fremføres på en båd på vej ud af London, der engang selv var genstand for romernes angreb — viser Conrad at begreberne "vilde" og "civiliserede" altid må anskues relativt, eller rettere ingen mening har.
• Derfor tævede han ubarmhjertigt løs på den gamle nigger…
• Ender med at sige (lyve) til pigen, at Kurtz' sidste ord var hendes navn. Hans sidste ord var dog, at han bare ville have retfærdighed.

Fjodor Dostojevski: Kældermennesket — optegnelser fra en undergrund ( lydbog)

Noter til bogen efter læsning:

• Bogen er fra 1864. Ruslands intellektuelle liv i denne periode var præget af 1860'ernes rationelle utilitarisme og 1840'ernes litterære romantik.
• Hovedpersonen angriber religiøse, politiske, æstetiske og filososfiske tanker.
• Grundlæggende handler bogen om at være anderledes end dét normerne dikterer. Hovedpersonen er ordmæssigt intelligent, men socialt uintelligent.
• Hitler kunne have været en lignende person. Fuld af rablende ideer, og jo mere andre griner af hans ideer, jo stærkere bliver ideerne.

Noter til bogen, foretaget undervejs under læsning:

• Hovedpersonen (Kældermennesket) er 40 og har i 20 år været hypokonder og nederdrægtig skrankepave, der bevidst er ubehagelig overfor andre.
• Grundlæggende er Kældermennesket træt af verden og dens mennesker, og tager hævn ved at være ubehagelig overfor andre, men hvor de fleste for at beskytte sig selv ved på den ene eller anden måde at overbevise sin hjerne om det retfærdige i sine handlinger, er Kældermennesket fuldt bevidst om det amoralske i hans hævn.
• Føler sig alligevel overlegen, indsigtsfuld i menneskers handlingsmønstre.
• Lægger følgende ord i munden på læseren:
  • De mener, at i fremtiden vil menneskelige handlingsmønstre blive kortlagt og matematificeret i en sådan grad, at de kan skrives fuldstændigt ned (i formler, encyklopædier og logaritmetabeller op til 108.000). Det vil være kedeligt (her er det mig, der taler), men fornuftigt.
  • Han er dog klar over, at han selv forfatter de ord, han lægger i munden på læseren.
• Forfængelig (i hvert fald tidligere): Syntes han var grim, men ku sagtens acceptere dette, hvis bare han havde haft et intelligent udseende ansigt. Det syntes han dog ikke at han havde, og dette gik ham meget på. "Uretfærdigt, når han nu var så overlegen".
• Bruger lang tid på at diskutere, hvor skuffet han blev over blot at være blevet flyttet til side af en officer, i steder for at være blevet smidt ud af vinduet, fået tæsk. Møder ham jævnligt, og træder altid til side. Beslutter sig for at støde ind i ham.
  • "Jeg udbad mig forskud på min gage og indkøbte mig et par sorte handsker og en passende hat hos Tjurkin. Sorte handsker forekom mig mere velanskrevne og i overensstemmelse med god tone end de citrongule, som jeg først havde sat næsen op efter. Farven er for skrigende, som om personen ønsker at påkalde sig opmærksomhed. Derfor afstod jeg fra de citrongule. En skjorte af god kvalitet og med hvide benknapper havde jeg forlængst parat. Men frakken tog det sin tid med. Egentlig var min gamle frakke ganske god og varm, men den var foret med vat, og kraven var af vaskebjørn, hvad der kun placerede mig en smule over lakajstanden. Kraven måtte for enhver pris udskiftes og erstattes med en bæverskindskrave, som dem officerer går med. Jeg begyndte derfor at gå i købmandsmagasinerne, og bestemte mig efter flere tilløb for en billig, tysk bæver."
  • Det lykkes eftr lang tid at tage sig sammen, officeren bemærker intet, men hovedpersonen er sikker på at han bemærker det, og at de nu er lige.
  • "Jeg vil ikke sige hvad der skete tre dage senere, men hvis De har læst første kapitel af Undergrunden, ved De det"
• Hovedpersonen minder om Sult's hovedperson i sin ubehagelighed og samtidige bevidsthed over sin ubehagelighed.
• Lukker sig (somme tider) inde i tre måneder og dagdrømmer/forestiller sig skiftevis at han er helt eller nede i sølet (manio-depri?), slutter gerne med at han er nødt til at se andre mennesker, hvilket bliver hans ven Anton Antonovich. Ikke behageligt, men kurerer ham for hans trang til at omfavne hele menneskeheden.
• Anden "ven": Simonoff, tidl. skolekammerat. Tager hen til ham; han og to andre skal besøge Zverkov, og KM nasser sig med
  • Fortæller om sin skoletid, hvor han søgte ydmygelse og fjendtlighed fra skolekammeraterne. På de senere år fortryder han, og prøver at søge venskab, hvilket selvsagt ikke rigtig går. Han får dog en enkelt ven, men "da var jeg allerede despotisk anlagt", og udnytter ham.
  • "Endelig slog mit elendige vækkeur fem astmatiske slag."
  • Får svinet dem alle til, og vice versa.
• Sviner den prostituerede Lisa, men er alligevel tiltrukket af hende, og hun af ham.
• Sviner budet (?) Apollon ved ikke at give ham løn, og så kræve at han skal tigge om at få det.
• Sviner til sidst Lisa, løber efter hende da hun går, men har alligevel selvindsigt nok til at stoppe sig selv, da han alligevel bare ville hade hende igen.

Møde afholdt hos Mikkel, i forbindelse med vinsmagning.

Referat:

Charles Dickens: En Fortælling Om To Byer

(Juletur til Lübeck)

Om det dobbeltmoralske i de franske revolutionæres magtudøvelse efter revolutionen

Gabriel García Marquéz: 100 års ensomhed

Ganske sjov, men svær at holde rede i, da alle hedder det samme. Og lidt ensformig i længden.

"Beskyttet af den kollektive uordens vidunderlige ustraffethed oplevede José Arcadio og Pilar nogle timers vederkvægelse".

Knut Hamsun: Sult

Bif og Konstabel

Hovedpersonen i Sult var så gennemgribende ubehagelig og foretog så mange åndssvage valg, at jeg ikke kunne undgå at blive irriteret på ham, men efter et stykke tid gik det op for mig at det var meningen, og at det nok er et temmelig realistisk portræt af en mand på vandviddets rand.

Endte med at være meget begejstret for bogen.

Lewis Carroll: Alice I Eventyrland

Læste for Sigurd som var meget vild med den. Jeg blev lidt træt af 150 år gammel humor, men vi læste også Bag Spejlet.

John Steinbeck: Øst For Paradis 

§1 Efter 2.5 times diskussion af Øst For Paradis konkluderede vi følgende:

     Historien var en forholdsvis let læst og vældig spændende beretning om godt og ondt

     i mennesket, samt muligheden for, og viljen til, at ændre grundliggende træk ved sig selv,

     i modsætning til blot at acceptere sin natur. Den har ikke nogen egentlig hovedperson,

     nærmere flere.

§2 Næste møde vil, såfremt dette kan accepteres af alle, blive afholdt d. 21. juni,

     sandsynligvis i Søborg.

§3 Det blev vedtaget at læse to kortere bøger til næste møde. Det drejer sig om:

     3.1 Sult (Knut Hamsun, 1890)

     3.2 Alice i Eventyrland (Lewis Carroll, 1865)

Ernest Hemingway: Den Gamle Mand Og Havet

God, omend måske ikke Nobelpris-god, allegori over Hemingways samlede værker og hans egne kampe.