Om liv i Universet

Spørgsmålet

Hvor langt væk man med rimelig sikkerhed sige der ikke er liv som ligner vores? Altså i forhold til kommunikationsevner osv.?

Hilsen Anders


Det korte svar

Vi kan kun med rimelig sikkerhed sige, at der ikke er "liv som vores" andre steder i vort eget solsystem.

Med noget mindre sikkerhed kan vi nok også sige, at der heller ikke er liv (som vores) på de allernærmeste naboplaneter.

Gå til brevkassen

Det lange svar


Hvad er "liv som ligner vores?"

Spørgsmålet er svært at svare på, især fordi definitionen af "liv som ligner vores" kommer til at have indflydelse på svaret. Hvis vi sammenligner vores nuværende civilisation med den for 100 år siden, eller om 100 år, er den jo ekstrem forskellig, og 100 år er meget lidt i kosmiske sammenhænge. Så at finde en civilisation der var bare nogenlunde på samme stadie som os ville være lidt af et lykketræf.

Men lad os for argumentets skyld forestille os en civilisation præcis som vores.

Naboplaneterne

I vores eget solsystem ville vi med sikkerhed kunne se, hvis en sådan civilisation eksisterede andre steder end på Jorden, da vi efterhånden har haft rumsonder ude i de fjerneste afkroge.

Der kunne måske tænkes at findes mikrobeliv, f.eks. under iskappen på Saturns måne, Titan. Men det er vi ligeglade med ligenu.

Nabostjernerne

En civilisation som vores kræver nok en moderstjerne. I det hele taget er det svært at forestille nogetsomhelst liv eksistere uden en stjerne til at forsyne den med energi.

Den kræver også en planet til at bo på. Planeter kommer i to former: Gasplaneter (som Jupiter og Saturn), og stenplaneter (som Jorden og Mars). En civilisation som vores kræver en jordplanet (det er svært i det hele taget at forestille sig nogen form for liv eksistere på en gasplanet, da der ikke rigtig er noget sted at opholde sig, men man skal passe på med at være for fordomsfuld)

Den nærmeste nabostjerne, Proxima Centauri, har faktisk en stenplanet (som så opfindsomt hedder "Proxima Centauri b"; "b" fordi det var den anden planet der blev opdaget her). Stjernen og dens planeter ligger godt fire lysår væk. Hvorvidt Proxima b er beboelig ved vi faktisk ikke. Den er lidt større end Jorden, så der er lidt stærkere tyngdekraft; hvis der liv, har de nok udviklet sig til nogle muskuløse sataner for at kunne vade rundt omkring.

Et problem for liv er måske, at planeten ligger 20 gange så tæt på dens moderstjerne som Jorden gør på Solen. Stjernen er ikke så varm som Solen, så der er faktisk temmelig koldt på planeten, men der er en ret kraftig "solvind" (strålingstryk), som nok har blæst enhver atmosfære væk.

image hover
Proxima Centauri b: Såden her ser vores nærmeste nabo-exoplanet måske ud (kredit: ESO).

Kommunikation

De næst-nærmeste planeter med sandsynlighed for liv er nok Barnard's Star b (6 lysår, men der er –170°C), Ross 128 b (11 lysår, op til +28°C) og Luyten b (12 lysår, –14°C).

Men du vil jo vide, om vi kan være sikre på, om der er liv eller ej. Vi kan lære rigtig meget om atmosfærens sammensætning (f.eks. om den er blevet beriget med CO2 fra udånding), temperaturen, osv. vha. spektroskopiske observationer. Men hvis ikke vi ligefrem skal rejse dertil, er den bedste måde nok at lytte efter radiosignaler.

Intensiteten af radiosignaler (og andet lys) aftager med afstanden i anden potens, og det gør det rigtig svært at detektere signaler ret langt væk. Med vores nuværende teknologi (og dermed teknologien for en civilisation der ligner vores) kan man ikke detektere "typiske" radiosignaler længere væk end et par lysår.

Det vil altså sige, at vi ikke kan være sikre på, at der ikke er en civilisation på selv de nærmeste naboplaneter.

Men i øjeblikket (og mindst 7-8 år ud i fremtiden) er et projekt under opbygning som hedder "Square Kilometer Array". Med dette kæmpe array af radioantenner vil man kunne detektere ekstraterrastriale radiosignaler af lignende styrke ud til ca. 150 lysår. SKA vil også kunne lede efter signalar fra aminosyrer og andre organiske forbindelser.

image hover
Square Kilometer Array: Sådan her kommer det til at se ud (kredit: SKA).

Breakthrough Starshot

Et endnu federe projekt går ud på rent faktisk at besøge Proxima b. Almindelige rumskibe flyver med noget i retning af 0.01% af lysets hastighed, så det ville tage 40.000 år at komme dertil, og så længe gider vi ikke vente. Men et projekt der hedder "Breakthrough Starshot" går ud på at bygge en flåde på ca. 1000 bittesmå romsonder.

Hver sonde kommer til at veje et par gram, og være udstyret med et ca. 4×4 m2 sejl, som vi hernede på Jorden kan skyde på med en laserstråle, der så kan accelerere sonderne op på 20% af lysets hastighed.

Det vil så tage ca. 20 år at flyve til Proxima b, og yderligere 4 år før deres information om Proxima b når tilbage til Jorden. I øjeblikket er planen at sende dem afsted i 2036, så med lidt held burde vi have de første billeder i 2060.

Hvis Proxima b har en civilisation, og hvis den er nogenlunde ligesom vores, vil flåden jo så nok desværre blive skudt ned idet den ankommer…

image hover
En nanoflåde: Selve trykket fra lyset i laserstrålen blæser sonderne afsted (kredit: Breakthrough Initiative).