Om Skorpionens koordinater

Spørgsmålet

Hej,
Jeg håber det er okay jeg skriver til dig?
Jeg har et spørgsmål omkring en stjernekonstellation, som jeg håber du kan svare på.
Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at få lavet en tatovering med min mors stjernetegn (skorpion) som stjernekonstellation.

Jeg vil gerne have den lavet i tal, og da jeg tror, at du ved mere om stjerner end jeg gør, håber jeg inderligt du kan hjælpe.
Når jeg siger i tal, mener jeg en form for længde- og breddegrader der indikerer hvor på himlen den præcis er, ligesom man på fx. maps kan finde længde- og breddegrader på en adresse.
Jeg har fundet ud af dens right ascension er 16.8875h og declination er -30.7367°, men ved ikke helt, om det er noget man kan bruge til noget?

Jeg håber du kan hjælpe mig.

Venlig hilsen Sofie Brammer


Det korte svar

De koordinater du har fundet er helt rigtige.

Gå til brevkassen

Det lange svar blev… langt. Fire afsnit, faktisk:

Stjernebilleders grænser

Hej Sofie,

Fed ide med koordinater i stedet for selve billedet! Det er helt rigtigt forstået, at man i astronomi orienterer sig på himlen vha. right ascension (RA) og declination (dec), eller på dansk, rektascension (med tryk på første og sidste stavelse) og deklination.

Ser man stjernetegnene som billeder er det jo lidt tilfældigt hvor grænserne går, men astronomisk har vi så valgt at inddele himlen med grænser, ligesom landene på Jorden. I modsætning til lande, hvor politiske stridigheder har ført til temmelig komplekse grænser, er stjernebilledernes grænser dog simplere, og følger blot RA/dec-linierne (ligesom flere nordamerikanske og nordafrikanske grænser følger længde- og breddegraderne).

Koordinaterne for de 88 stjernebilleder er fastsat af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1928. Fordi Jordens omdrejningsakse har flyttet sig lidt i de knap 100 år siden dengang, følger grænserne ikke længere RA/dec-linierne helt (mere om dét i sidste afsnit).

De koordinater du har fundet er et enkelt koordinatsæt, og er et sted lige midt i Skorpionen. Hvis din tatovering ikke skal være for kompleks, synes jeg det er et superfint bud. Ellers kunne en mulighed være at give alle koordinatsæt for hjørnerne i det område, der er defineret som Skorpionen. Men der er 18 hjørner, så det bliver nok lidt voldsomt.

image hover
Kort over Skorpionen: Grænserne følger (nogenlunde) linier af konstant rektascension og deklination.
Kredit: IAU / Sky & Telescope.

Himlens koordinatsystem

Lige lidt mere om stjernehimlens koordinater, hvis du er interesseret (om ikke andet, så fordi der findes en anden skrivemåde som du måske finde æstetisk mere tiltalende):

Rektascensionen måles langs med ækvator mod øst, startende fra et bestemt punkt der kaldes forårspunktet. Deklinationen måles fra ækvator med positive tal mod Nordpolen og negative tal mod Sydpolen.

I princippet kunne man — som med Jordens længde- og breddegrader — måle både RA og dec i grader. Men fordi Jorden bruger 24 timer på at dreje rundt om sig selv, har man historisk valgt at måle RA i "timer". Én time svarer så til 15°, fordi 360°/24 = 15°.

Ligesom med klokkeslet, deles timer (som skrives h, ofte som superskript h) op i 60 minutter (skrives m), som deles op i 60 sekunder (skrives s). I samme ånd deles grader op i 60 bueminutter (skrives ′), og ét bueminut deles op i buesekunder (skrives ″).

Der er flere måder at skrive koordinaterne på. Én måde er som kommatal, som er de tal du har fundet. Men ligesom f.eks. 0.75 timer også kan skrives 45 minutter, kan 16.8875 timer skrives som 16h 53m 15s. Ligeledes kan –30.7367° skrives som –30° 44′ 12″.

Personligt synes jeg det ser lidt pænere ud :)

image hover
Himlens koordinatsystem: Rektascensionen (RA) måles mod øst fra forårspunktet (eng.: vernal equinox), som er dér hvor Solen passerer (himlens) ækvator om foråret d. 21. marts. Deklination (dec) måles nord og syd fra ækvator. Kredit: Tfr000.

Flere ideer til tatoveringer

Så hvis du bare vil have et simpelt koordinatsæt, kunne du enten gå med de tal du har fundet, eller også skrive:

  16h 53m 15s
–30° 44′ 12″

En anden mulighed er selvfølgelig en tegning. Hvis du synes det er for ordinært med enten en regulær skorpion, et kort over selve stjernerne (f.eks. de 18 "hoved"-stjerner), eller streger mellem disse stjerner, kunne du jo gå med en stregtegning af de 18 grænseflader. Ellers kunne du vise stjernerne med deres astronomisk definerede navne (græske bogstaver), og/eller med størrelse efter deres klarhed.

Hvis du klikker på tegningen her, kan du se grænserne, stjernerne, deres navne, og linierne der forbinder dem, hver for sig.

Alternativt kunne det være et tema over Skorpionens klareste stjerne, Antares, som er himlens 15.-klareste stjerne. Den er rød og kaldes også Skorpionens Hjerte. I et teleskop kan man se at den i virkeligheden ikke er én stjerne, men et dobbelstjernesystem bestående af den røde superkæmpe α Scorpii A der lyser 75.000 gange så klart som Solen, og den mindre, men varmere, α Scorpii B.

image hover
Skorpionens grænser og 18 klareste stjerner: Stjernerne i et stjernebillede benævnes normalt med et græsk bogstav (α for den klarest, β for den næstklarest, osv.), samt stjernebilledets navn i genetiv (her Scorpii), eller blot de tre første bogstaver heraf. Den klareste stjerne i Skorpionen kaldes derfor α Sco, så kommer β Sco, osv. Men de klareste stjerner har også nogle pænere, antikke navne. For eksempel kaldes α Sco også Antares, β Sco kaldes også Graffia eller Acrab, osv.
Stjernernes størrelse angiver deres klarhed.
Klik billedet for at se grænser, stjerner, linier, og navne hver for sig. Kredit: Peter Laursen.

Astrologi

Hvis du er lidt astrologisk indstillet, kunne du også bruge Skorpionens astrologiske tegn ♏. Ellers kunne du bruge koordinaterne for Solens position på din mors præcise fødselstidspunkt. Her vil du så opdage, at den slet ikke har stået i Skorpionens Tegn:

Dengang i midten af det 1. årtusinde f.Kr., da babylonerne fandt på Dyrekredsen (eng.: zodiac), svarede stjernetegnene til de stjernebilleder som Solen stod i, når man blev født. Problemet for astrologer er, at Jordens akse langsomt ændrer retning, med en periode på ca. 26.000 år, og Solens bane henover himlen (ekliptika) ændrer sig på samme måde.

Denne langsomme ændring i omdrejningsaksens orientering kaldes præcession, og er det samme som en snurretop gør.

På de ca. 2500 år der er gået siden dengang er vi altså kommet 1/10 rundt, svarende til omegnen af ét stjernebillede. Med andre ord: Man er i virkeligheden født omtrent et stjernetegn "før" man egentlig tror.

Hvis din mor kalder sig Skorpion, er hun formodentlig født et sted mellem 23. oktober og 22. november. Men hvis hun er født i perioden 23.–30. oktober, har Solen i virkeligheden stået i Jomfruens Tegn, hvis hun er født 31. oktober til 22. november, har den stået i Vægtens Tegn. For at Solen rent faktisk skal have stået i stjernebilledet Skorpionen, skal hun være født 23.–29. november (dvs. Solen bevæger sig kun ind over dette stjernebillede i en uges tid).

Her kan du se hvilke stjernetegn Solen står i på forskellige datoer, i vore dage. Bemærk især, at hvis du er født mellem 30. november og 17. december, er du i virkeligheden noget så sejt som Slangebærer (Ophiuchus).

Stjernebillede Dato Antal dage
Aries 19. apr – 13. maj 25
Taurus 14. maj – 19. jun 37
Gemini 20. jun – 20. jul 31
Cancer 21. jul – 9. aug 20
Leo 10. aug – 15. sep 37
Virgo 16. sep – 30. okt 45
Libra 31. okt – 22. nov 23
Scorpius 23. nov – 29. nov 7
Ophiuchus 30. nov – 17. dec 18
Sagittarius 18. dec – 18. jan 32
Capricornus 19. jan – 15. feb 28
Aquarius 16. feb – 11. mar 24
Pisces 12. mar – 18. apr 38
Kilde: International Planetarium Society / Lee T. Shapiro