Har Jorden en søsterplanet på den anden side af Solen?

Spørgsmålet

Er det undersøgt om jorden har en søsterplanet nøjagtig på modsatte side af solen, i samme omløbsbane og hastighed som vores jord, så vi derved aldrig kan se den?
Henrik F. Jensen.


Det korte svar

Ja, men det har den desværre ikke.

Vi ved det, fordi

  1. dens bane ville være ustabil, så den ikke ville forblive skjult,
  2. den ville have en tydelig målbar effekt på i hvert fald de nærmeste planeter, og
  3. vi har tjekket.

Gå til brevkassen

Det lange svar


Tidligere hypoteser om en antijord

Ideen om en skjult søsterplanet til Jorden er ikke ny (sorry :) ). Allerede i det 5. århundrede f.Kr. påstod den græske filosof Filolaos — som modsat de flest dengang mente at Solen og ikke Jorden lå i Universets centrum — at der måtte eksistere en skjult Antíkhthōn, eller "Antijord", på den anden side af Solen.

Ifølge Aristoteles (som måske nok gjorde lidt nar ad ham), var Filolaos' bedste argument dog, at der var ni kredsende himmellegemer (fixstjernerne, de fem kendte planeter, Sol, Jord og Måne), men at den pytagoræiske talteori krævede et tiende.

Forskellige versioner af Antijords-hypoteser optræder flere gange gennem historien, men gik lidt i glemmebogen efterhånden som et mere moderne verdensbillede opstod. I midten af sidste århundrede genopstod den dog i fiktion, og har givet inspiration til utallige bøger, tegneserier, film og sange.

image hover
Rumrejsen bag Solen: Plakat fra filmen "Doppelgänger" fra 1969 (dansk: "Rumrejsen bag Solen"), som handler om en ekspedition til en nyopdaget planet på den anden side af Solen. Filmen er produceret af Gerry Anderson, som også lavede den nok mere kendte Månebase Alpha. Kredit: CineMaterial.

Observationer

Hypotesen om en antijord er ikke helt skør, dog. Planeter ligger spredt i Solsystemet i forskellige afstande fra Solen, og at der tilfældigvis skulle ligge én præcis i samme afstand som Jorden, præcis halvvejs rundt om Solen, lyder godt nok lidt usandsynlig.

Men faktisk er det sådan, at når to legemer kredser om hinanden, så skaber tyngdekraften nogle mere eller mindre stabile områder rundt omkring i kredsløbet, kaldet Lagrange-punkter. Der er i alt fem af de her punkter, kaldet L1 til L5, som du kan se illustreret på figuren her.

To af punkterne, L4 og L5, er stabile på den måde, at hvis et objekt her driver lidt væk, vil det automatisk finde tilbage. Ét af punkterne, L3, ligger på den modsatte side af det andet legeme (set fra det ene legeme), og det skulle så være hér at Antijorden befandt sig. Dette punkt er dog kun stabilt langs linjen mellem de to objekter. På tværs heraf, altså langs kredsløbsretningen, er det ustabilt, så en lille forstyrrelse ville få sådan en planet til langsomt at stikke af, og derfor til sidst afsløre sig selv.

For eksempel kommer Venus, som vejer 4/5 af Jordens masse, hver 20. måned tættere på end 1/3 af Jord-Sol-afstanden. Dette ville forskubbe en eventuel antijord. Og hvis Antijorden selv var af en betragtelig størrelse, ville den også forskubbe Venus (og Merkur), hvilket vi ville kunne se.

Desuden har vi — og det er jo sådan set dét du spørger om — haft rumsonder ude i områder, hvor de ville have kunne se en antijord. For eksempel sendte NASA i 2006 to sonder, kaldet STEREO, i hver sin retning i Jordens omløbsbane, som langsomt nærmede sig L3 fra hver sin side. Hverken de eller andre sonder detekterede nogen antijord.

image hover
Lagrange-punkter: To legemer i kredsløb om hinanden har fem semi-stabile punkter, opkaldt efter den italiensk-franske astronom Joseph-Louis Lagrange, som i 1772 opdagede to af dem. For Jupiter, som er Solsystemets tungeste planet, har L4 og L5 faktisk "opsamlet" asteroider (kendt som "Jupiters trojanere"). L2 er kun semi-stabilt, men for Sol-Jord-systemet er L2 populært, fordi satellitter alligevel kan ligge nogenlunde stabilt her, selvom de indimellem er nødt til at bruge lidt brændstof på at holde sig på plads. For eksempel ligger rumteleskopet James Webb i L2. Illustration: Peter Laursen (figuren er ikke helt til skala; L1 og L2 ligger meget tættere på Jorden).

Andre skjulte kloder?

Så selvom det kunne være spændende, er en skjult antijord altså udelukket. Men kunne man forestille sig skjulte planeter andre steder i vores Solsystem? Det er slet ikke utænkeligt, og har da også været genstand for mange eftersøgninger.

Når man leder efter skjulte planeter, er den bagvedliggende tanke ikke bare "Tænk hvis der var flere planeter. Lad os kigge hid og did." Grunden til, at man fandt Uranus, Neptun og Pluto — som man ikke kan se med det blotte øje og derfor ikke kendte til før man fik teleskoper — er, at man kunne se deres effekt på de andre planeter.

I starten af 1900-tallet ledte den amerikanske astronom Percival Lowell af denne grund efter "Planet X", som han kaldte den. Han fandt den godt nok ikke, hvilket ifølge hans ven blev hans død i 1916, men 14 år senere blev Pluto opdaget (og fik symbolet "♇" dels for at hædre Percival Lowell).

Pluto (som så blev degraderet til at være en dværgplanet i 2006, endnu inden den havde fuldendt blot ⅓ af et Pluto-år) kunne forklare de fleste anomalier af ikke bare de andre planeter, men også dværgplaneter og såkaldte "Trans-Neptuniske Objekter", som man efterfølgende opdagede.

Men alligevel ikke helt. Derfor leder nogle astronomer stadig efter en niende planet, som indtil videre opfindsomt nok kaldes "Planet Nine". Tidligere dette år annoncerede to forskere at have fundet evidens for en Jord-lignende planet (1.5–3 gange Jordens masse), 250–500 gange så langt væk fra Solen som Jorden, og i et meget inklineret kredsløb på 30° hældning ift. de andre planeters plan (Lykawka & Ito 2023).

Jeg vil dog se den før jeg tror det, og uanset hvad ville det nok være en kedelig planet. Hvis Solen er 500 gange længere væk, er den 5002, eller 250.000, gange svagere, så udover at der ville være ligeså mørkt som en måneoplyst Jord-nat, ville temperaturen være tæt på det absolutte nulpunkt. En atmosfære kunne planeten i princippet godt have, og også godt geologisk aktivitet, men næppe liv.

Så nej, ingen antijord, og indtil videre heller ikke nogen andre kloder i vores eget Solsystem. Men heldigvis er der jo masser af andre solsystemer, og indtil videre (december 2023) har vi fundet over 5.500 exoplaneter.

image hover
Kunstnerisk opfattelse af Planet Nine: Den lille oval omkring Solen viser, hvordan Neptuns — Solsystemets yderste kendte planet — kredsløb ville se ud. Kredit: Tom Ruen.