Spørgsmålet
Er der lige mange stjerner hvorend på jorden man står og kigger op?
Eller klumper de sig ligesom sammen nogle steder?
Karin
Det korte svar
Nej, ikke helt. Af forskellige grunde ligger stjernerne i klumper.
Kun på allerstørste skala (over en halv milliard lysår) er Universet homogent.
Relaterede spørgsmål
Det lange svar
Hvor mange stjerner man kan se, afhænger i første omgang af hvor mørkt der er. Det totale antal stjerner der er synligt for øjet fra Jorden, er små 10.000 stykker. Da du kun kan se halvdelen af stjernehimlen fra et givet sted på Jorden, kan du altså, altså efter hvor mørkt der er, se mellem 0 og 5000 stjerner.
Umiddelbart ser de ret jævnt fordelt ud over himlen, men der er faktisk ikke lige mange i alle retninger. Det skyldes overordnet tre ting (heri ikke medregnet, at det jo altså ville være lidt mærkeligt, hvis de lå 100% jævnt fordelt — altså i et form for regulært gitter):
Stjernehobe
For det første findes der såkaldte stjernehobe, der enten kan være "åbne"/diffuse, hvilket er unge stjerner (say, millioner af år), der er dannet af den samme sky, eller "lukkede"/kompakte, hvilket er gamle stjerner (milliarder af år), der har haft tid til at "relaxere" til en kugleformet klump. De sidste kaldes også kuglehobe.
Et eksempel på en åben hob er Syvstjernen, også kaldet Pleiaderne, som i øjeblikket om aftenen står højt mod øst. Den ligner lidt en mini-Karlsvogn, og i en kikkert kan man se at der er mange flere end syv stjerner, og at de ligger i en blålig sky, som er resterne af den sky de blev dannet af.
Skyen er i øvrigt blålig af samme grund som himlen er blå (se under "relaterede spørgsmål").
Kuglehobe ligner med det blotte øje stjerner, fordi de er så kompakte, men hvis man står et meget mørkt sted, kan man godt se at de er lidt mere udflydende. I en kikkert er de meget smukke, der kan man se de individuelle stjerner.
Jeg har taget nogle billeder af nogle kuglehobe engang jeg var i Chile: Dem kan du se her.
Mælkevejen
For det andet er Mælkevejen, altså den galakse vi bor i, skiveformet. Det betyder, at hvis vi kigger langs galaksens plan, ser vi flere stjerner end hvis vi kigger væk fra planen (lidt ligesom hvis du står i en tågebanke, så kan du ikke se så langt langs jorden, men hvis du kigger opad, kan du måske godt se himlen).
Når du kigger ind i Mælkevejens plan kan du se et tåget bånd, hvilket er millioner af stjerner, der bare er så langt væk at de flyder sammen til en tåge.
De fjollede grækere troede at det var mælk, der strømmede fra Zeus' dame Gaias kasser, så derfor kaldte de den Galaxias, hvilket betyder "mælkeagtig". Mælkevejen har du sikkert set, ellers er det bare om at komme uden for byen en mørk nat og kigge op.
Andre galakser
For det tredje kan man faktisk godt se vores nærmeste nabogalakser, hvis bare der er mørkt nok. Herfra den nordlige halvkugle kan vi se Andromeda, der består af en trillion stjerner indenfor et område der er et par gange større end fuldmånen. Med det blotte øje er det bare en tåget klat, men med et teleskop kan man se individuelle stjerner.
Galakserne er heller ikke jævnt fordelt i Universet; de ligger i "filamenter" som forbinder kæmpemæssige galaksehobe. Indimellem findes gigantisk "bobler" som er næsten tomme for galakser, de såkaldte "voids".
Først når man ser på de allerstørste skalaer — dvs. større end omkring en halv milliard lysår — ser Universet ud til at være homogent.
Kh. Peter
Kredit: NMSU med egne annoteringer.